Tilbage til oversigt
Partner

Mød netværket – Pind J. Design

Hos Pind J. Design er de specialiseret i at lave unikasmykker af kundens gamle smykker. Oven på butikken i Svendborg er et af Danmarks største reparationsværksteder med ni guldsmede og en urmager. 

“Vi har nogle af Danmarks bedste guldsmede, så vi kan lave det gode gamle håndværk. Så vi kan reparere eller skabe nyt af det, der ligger hjemme i gemmerne, og som betyder rigtig meget for vores kunder,” fortæller indehaver Thomas Pind Jørgensen, der også selv er guldsmed med 25 års erfaring.

Pind J. Design er businesspartner i GOG og har været en del af klubben siden 2016.

“Det, som vi får ud af at være partner i GOG, er helt klart det netværk og sammenhold, der er i GOG. Og de fantastiske mennesker, der står bag,” fortæller guldsmeden.

Se mere om Pind J. Design på www.pindj.dk.