Tilbage til oversigt
Topnyheder

Bliv en del af GOG’s kommunikationsteam som praktikant i foråret 2025!

Er du vild med at producere content, især video? Har du en skarp sans for, hvad der trender på sociale medier, og elsker du at omsætte gode idéer til engagerende opslag? Så er det dig, vi leder efter!

 

Vi søger en kreativ SoMe-praktikant til foråret 2025

Hos GOG Sport får du en unik mulighed for at blive en del af en af Danmarks førende håndboldklubber – bag kulisserne. Som praktikant i vores kommunikationsteam får du ansvar for at styrke vores tilstedeværelse på sociale medier og formidle de mange spændende historier, der omgiver klubben, vores spillere og vores partnere.

 

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

•Produktion af indhold til sociale medier – særligt videoer til Instagram og Facebook.

•Redigering af billeder og videoer i relevante programmer (Adobe-pakken eller lignende).

•Udarbejdelse af grafisk materiale til opslag og kampagner.

•Koordinering og eksekvering af SoMe-strategier i samarbejde med vores marketingchef.

•Dækning af hjemmekampe og andre arrangementer, hvor du spotter og producerer content onsite.

 

Hvem er du?

•Du elsker at skabe content og føler dig hjemme med et kamera eller en smartphone i hånden.

•Du har en stærk forståelse for sociale medier og ved, hvad der fungerer – og hvad der ikke gør.

•Du er kreativ, selvstændig og kan tage initiativ.

•Du er i gang med en videregående uddannelse og skal i praktik som led i din uddannelse.

•Du trives i et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor nogle dage er på kontoret i Gudme, andre i marken ellerhjemme

•Det skader heller ikke, hvis du er helt vild med håndbold

 

 

 KOM MED PÅ HOLDET

Vi tilbyder:

•En spændende praktikplads med masser af ansvar og mulighed for at sætte dit eget præg.

•Et indblik i hverdagen i en af Danmarks største sportsbrands.

•Et tæt samarbejde med engagerede kollegaer i marketing- og kommunikationsteamet.

•Et fleksibelt arbejdsmiljø, hvor vi tilpasser opgaver og arbejdstider til aktiviteterne.

 

Praktikperioden starter 1. januar eller senest 1. februar 2025 og varer i minimum 10-12 uger. Det forventes, at du deltager i hjemmekampe og andre centrale arrangementer som en del af praktikopholdet.

Hvis du kan se dig selv som forstærkningen i administrationen hos GOG, er du velkommen til at sende dit CV og måske en videohilsen.

Hvis du har spørgsmål, så kontakt os endelig.

 

Kontaktperson:

Louise Jensen

louise@gog.dk

22 45 57 93