Tilbage til oversigt

Vindere, sjov og bolde – men ingen harpiks

Traditionen tro var GOGs partnere i sidste uge samlet på golfbanen for at dyste, tale sammen og have en hyggelig dag med det håndboldtossede netværk.

 

GOGs ligamænd har pause fra kampe i SEF Arena, men GOGs partnere holder netværket ved lige – blandt andet med en årligt tilbagevendende begivenhed – golfarrangement for sponsorer efter sæsonen.

 

– Det var en hyggelig dag på Svendborg Golfbane med 25 partnere, fortæller GOGs direktør Kasper Jørgensen.

 

Spillerne fra GOG-truppen kunne desværre ikke være med til arrangementet, da dagen faldt sammen med GOGs pokalkamp mod Ajax i København.

 

Arrangementet var sponseret af herretøjsbutikken Hardis, og der var konkurrencer både for øvede golfspillere og knap så øvede, så alle kunne være med. Tilbuddet er en del af netværkspakken, man får som sponsor i GOG.

 

– Det er en mulighed for sponsorerne at mødes uden for sæsonen. Vi får mulighed for at tale sammen i større og mindre grupper. Først er der fælles morgenmad, så går man i mindre grupper rundt på golfbanen, og det slutter med en samlet frokost bagefter, fortæller Kasper Jørgensen.

 

– Det er vigtigt for os, at sponsorerne får skabt nye og pleje eksisterende relationer med forskellige aktiviteter – også uden for håndboldsæsonen.

 

 

Vinderne på 18-huls-konkurrencen var:

Steffen Nielsen, Mr. HardisClaus Bonde, Hotel TroenseAnders Jensen, Skiltefabrikken SvendborgJens Pave, Halberg 

Vinderne på 9-huls-konkurrencen var:

Nikolai Lersey Pedersen, Mr. HardisAnita Fald Hansen, Danske BankTorben Sørensen, ElitemiljøPeter Theilgaard, Fynske Bank

Det var dermed repræsentanterne fra Mr. Hardis, der tog sejren i begge rækker, men da præmierne var gavekort til netop deres egen butik, valgte de to vindere at nøjes med æren for sejrene og i stedet blev præmierne givet til de følgende på podiet.

 

Under morgenbuffeten udlovede Ole Krossteig fra Restaurant Svendborgsund en middag til vedkommende, der lavede birdie på hul 14. Det blev Anders Jensen fra Skiltefabrikken Svendborg.

 

Og det var så god en dag, at GOG ifølge direktøren har planer om at gentage arrangementet næste år.