Tilbage til oversigt
Liga

Video: GOG trak det korteste strå i Polen

En god start med fænomenalt spil af Tobias Thulin og tryllerier fra Simon Pytlick og Jerry Tollbring rakte ikke til sejr, da GOG besøgte det polske mesterhold Wisla Plock i Champions Leagues tredje runde. Efter 17-14 ved pausen kørte polakkerne en 31-27-sejr hjem.

Fynsk topscorer blev Jerry Tollbring med syv mål på lige så mange forsøg.

Resultatet betyder, at GOG har tre point efter tre kampe, hvilket aktuelt rækker til en placering som nummer fem i puljen, der tæller otte hold. De seks bedste går videre fra gruppespillet.