Tre på stribe for GOG
Lørdag eftermiddag ankom de gulblusede fra GOG til Thy-Hallerne for at spille tredje runde af håndboldligaen.
Mors-Thy håndbold kommer bedst fra start af kampen med to stærkt skydende bagspillere i Marcus Dahlin og Erik Toft der lagde et hårdt pres på GOG’s forsvar.
Men de to var ikke nok til at slå GOG ud, da der var mange gule trøjer klar på bænken til at byde ind. Ind kom unge Emil Lærke som skyder flere bolde i mål, efterfulgt af Lukas Jørgensen som gør et flot indhop med stor fight.
Et andet træk der viser GOG’s store bredde var udskiftningen på mål, hvor Frank Mikkelsen kommer ind efter 15 minutter. Det stabiliserede GOG-holdet, der gik fra 10-10 efter 20 minutter til føring 16-12 ved pausen.
Kampen var også et møde mellem to brøde, nemlig GOG’s nye venstre fløj der stod overfor sin tidligere klub igennem 10 år, og dermed skulle prøve at spille mod sin lillebror på Mors-Thy holdet, og ikke med.
Heldigvis trækker Henrik Tilsted, der denne sommer skiftede til GOG Håndbold, det længste strå i gårdagens kamp og kan køre fra Mors med en sejr på 25-30 efter en stabil anden halvleg fra GOG holdet.
Dermed står GOG med maksimalpoint efter de første tre kampe, inden næste opgør med BSV på hjemmebane i SU’VI:T arena på tirsdag kl. 19.30
Kampen i tal: 4-3, 7-4, 9-8, 10-10, 12-15, (12-16), 14-18, 17-20, 17-22, 20-25, 23-27, 25-30.
Mål GOG: Lasse Møller 8, Niclas Kirkeløkke 7, Odinn Thor Rikhardsson 3, Oscar Bergendahl 2, Emil Lærke 2, Emil Jakobsen 2, Frederik Bo Andersen 2, Lars Hald 1, Josef Pujol 1, Frank Mikkelsen 1, Lasse Kronborg 1.