Tilbage til oversigt
Liga Partner

Tour de GOG: Nye rammer – samme gode formål

Lørdag den 22. marts er der traditionen tro årets cykelsponsorløb Tour de GOG. Her vil stærke partnerskaber svede for det gode formål. Nemlig at samle penge ind til GOG, så vi sikrer økonomiske muskler til kampen om toppen af dansk og international håndbold.

Der er en lang tradition i klubben for cykelsponsorløb og holdene giver den gas til det sidste. Der er interne konkurrencer mellem holdformændene om, hvem der vinder og altså sikrer GOG den største check.

“Tour de GOG er et af højdepunkterne på sæsonen. Det er helt fantastisk at se, hvordan vores partnere på alle måder giver den gas for klubben. Og indsamling er en vigtig del af fundamentet for den økonomi, der er med til at sikre, at vi kan spille med blandt de bedste både herhjemme og internationalt,” udtaler GOG-direktør Kasper Jørgensen.

Bortset fra en enkelt gang i arenaen i Odense og en helt særlig gang under corona-pandemien, så har cyklerne været placeret i hallen i Gudme. Men denne gang er der premiere ved siden af den nye hjemmebane i Svendborg. Det hele foregår i Idrætshallen i Svendborg, hvor flere end 700 partnere har meldt sig til spisning og underholdning med Tour de GOG, inden der er håndbold på programmet.

Efter løbet skal GOG hente to point med Nordsjælland Håndbold i ligakampen, der spilles i den nye Arena Svendborg.

 

Tusind tak til alle holdene, der i flere uger har arbejdet på projektet, som sætter gang i pedalerne lørdag eftermiddag. Følgende stiller hold:

Svendborg Begravelsesforretning

Kildegaard

Kortermann IT

Sæderup Auto

Midtfyns Totalservice

GOG

Guldfeldt

Fynske Bank

Daloon

Depot Svendborg

 

Vi glæder os alle til at følge Tour de GOG og heppe på indsamlingen på den store tavle.

Mon vi slår rekorden?