To point i en kogende Phønix Tag Arena!
Søndag eftermiddag var det igen tid til kamp i Gudme, og her gæstede Nordsjælland Håndbold det sydfynske land.
Første halvleg startede ud med 4 flotte redninger på 6 minutter, fra den svenske mur Tobias Thulin. Gæsterne fra Nordsjælland spillede med musklerne, men GOG mandskabet lod sig ikke skræmme. Efter flere intense kampe på banen var stillingen efter 15 minutter 8-8. 2 fejl fra gæsterne blev direkte overført til 2 scoringer af kontramaskinen, Alexandre Blonz.
Aaron Mensing var klar til kamp, og fik med elegance smidt bolden i netmaskerne 5 gange i første halvleg, hvor Tobias Thulin også stod med flotte 33%, og stillingen hed derfor 17-14 ved pausen.
Anden halvleg startede ud med tekniske fejl, der gav Nordsjælland muligheden for at komme op og drille GOG, men det skulle ikke komme på tale! De gulblusedes Nicolai Pedersen og Emil Madsen sled sig til scoringer, samtidig med at Tobias Thulin diskede op med endnu flere redninger, og efter 45 minutter hed stillingen 27-24.
Hallen kogte, og der var spænding til det sidste. De gule sejrede og kampen endte 34-32.
I næste uge venter endnu et opgør, mod polske Wisla Plock, der spilles onsdag d. 28. februar kl. 18.45 i Jyske Bank Arena i Odense.