Tilbage til oversigt
Liga

To GOG’ere på Rundens Hold

Søndagens sejr over ærkerivalerne fra KIF Kolding sikrede to point til tabellen, men også lidt ekstra velfortjent hæder til to af spillerne, der kom på Rundens Hold i 9. spillerunde.

Med otte mål på otte forsøg og en MEP på 7,46 bragede Simon Pytlick sig på Rundens Hold som venstre back for anden gang i sæsonen.

For holdets anden GOG’er Lukas Jørgensen er pladsen som stregspiller på Rundens Hold ved at blive en fast vane. Med fem mål på seks forsøg sikrede Lukas Jørgensen sig nemlig sin tredje plads på rundens hold – i træk!

Masser af europæisk hæder

Samme Lukas Jørgensen har i øvrigt fået den ære at blive udvalgt som bedste forsvarsspiller af ingen ringere end den svenske håndboldlegende Stefan Lövgren til rundens hold i Champions League efter sejren i Porto.

Indsatsen i samme kamp har sikret Jerry Tollbring en plads som bedste venstre fløj.

Endelig kan man med gule briller glæde sig over, at den tidligere GOG’er Viktor Hallgrimsson med nogle ualmindeligt fine aktioner i Nantes kamp mod THW Kiel er kåret som rundens bedste målmand.

EHF har præsteret en video med sammendrag med som du kan se her (åbner på Facebook)