Tilbage til oversigt

Svan glæder sig til GOG-gensyn

 I anledningen af Haarby Boldklubs 100 års jubilæum er GOGs håndboldherrer inviteret til en opvisningskamp mod de tyske mestre fra Flensburg-Handewitt i Haarby-Hallerne lørdag eftermiddag.

 

Kampen er et gensyn med to GOG-profiler fra sidste sæson – Gøran Søgard og Magnus Jøndal. Men det er også et gensyn med den danske landsholdsprofil Lasse Svan, der spillede i GOG frem til skiftet til den tyske danskerklub i 2008.

 

Den hurtige højrefløj var blandt andet med til at vinde DM-guld med GOG i 2007, og han ser frem til at møde de gule igen.

 

“Jeg glæder mig. Det bliver hyggeligt med et gensyn med gule. GOG betyder stadig meget for mig. Klubben, der var med til at forme mig. Jeg holder altid med GOG, når de spiller i ligaen, og jeg følger dem. Så det bliver sjovt at spille mod dem igen,” fortæller Lasse Svan.

 

Kampen spilles i Haarby-Hallerne kl 16 lørdag eftermiddag og er arrangeret i samarbejde med Fynske Bank.