SU`VI:T ny Hovedsponsor i GOG
GOG og SU`VI:T har indgået en tre-årig samarbejdsaftale om et Hovedsponsorat.
GOG har igennem de seneste år etableret sig i toppen af dansk håndbold, og ønsker i løbet af de kommende 3 år, at være en fast del af top 4. Det kræver en stærk økonomi og i den kamp har GOG netop fået en ny stor partner i SU´VI:T.
Aftalen mellem GOG og SU`VI:T gælder for de kommende tre sæsoner og indeholder et Hovedsponsorat, som bl.a. betyder at SU`VI:T kommer på spilletøjet og at vores hjemmebane fra i dag hedder SU`VI:T Arena.
Dermed bliver SU`VI:T en af 4 Hovedsponsorer i klubben, hvor Energi Fyn, Fynske Bank og Jysk Fynske Medier allerede er Hovedsponsorer, bliver SU`VI:T altså den nyeste virksomhed i den største af klubbens sponsorkategorier. Det betyder at GOG får endnu et godt skub i den rigtige retning mod den absolutte top af dansk håndbold og det glæder selvfølgeligt GOG direktør Kasper Jørgensen, der udtaler:
”Vi er konstant på jagt efter nye solide samarbejdspartnere og når vi rammer aftaler som denne er det en stor glæde for os. Samtidig giver det os et fantastisk økonomisk rygstød i det fortsatte arbejde på at skabe den økonomi, der skal til at etablere et tophold i dansk håndbold. Derfor er det en vanvittig stor ting at vi i dag kan præsentere SU`VI:T som Hovedsponsor og navngiver af vores Arena”.
Det er måske ikke alle der lige ved hvad SU`VI:T egentligt er, og netop kendskabsgrad er noget af det Ejer Michael Gertz gerne vil have ud af det kommende samarbejde. Om samarbejdet udtaler direktøren:
SU’VI:T er et nyt Brand i Dansk detailhandlen, som har været forbeholdt den professionelle sektor siden 2014. Med lancering af sous vide tilberedte Hakkebøffer i Coop, har SU’VI:T ønsket at profilere sig til den travle kvalitets bevidste forbruger. Dette ser vi blandt andet at kunne ske i et samarbejde med GOG.
SU’VI:T leverer over hele Danmark til den professionelle sektor, hvor største produkt er sous vide behandlede Hakkebøffer til de professionelle restauranter, cafe’er, streetfoods, fun/turist parker convenience butikker, etc. Deriblandt er Circle K en af de største landsdækkende kæder, hvor lanceringen af SU’VI:T Hakkebøffer har løftet oplevelsen.
Der vil over de næste par år blive flere lanceringer af færdige SU’VI:T produkter, således den Danske forbruger vil kunne nyde godt af kvalitets tilberedte produkter.
GOG byder SU`VI:T velkommen og ser frem til samarbejdet.
For yderligere info kontakt GOG direktør Kasper Jørgensen 22 80 48 35