Tilbage til oversigt

Stor rift om slutspilsbilletterne

Stor rift om slutspilsbilletterne

 

Tirsdag begyndte salget af billetter til de tre slutspilskampe mod KIF Kolding København, BSV og Nordsjælland, og det gav masser af travlhed på kontoret i Gudme.

“Der har været stor interesse for at komme og se vores kampe, og vi kommer helt sikkert til at kunne vise SU’VI:T Arena fra dens bedste side  – nemlig fyldt – i alle de tre hjemmekampe,” siger direktør Kasper Jørgensen.

 

Han røber, at det ikke mindst er billetterne til kampene mod ærkerivalerne fra KIF og BSV, der får opmærksomhed fra billetkøberne, men også til kampen mod Nordsjælland er der blevet solgt godt med billetter.

“Til KIF kampen er der 30 siddepladser tilbage, og der er kun 20 fri sæder til opgøret mod BSV. Til Nordsjælland-kampen er der flere billetter tilbage, så vi opfordrer bestemt vores fans til at skynde sig at købe billetter til kampene,” siger Kasper Jørgensen og tilføjer, at der muligvis kommer flere billetter i salg lidt senere.

 

“Der er afsat 10% af kapaciteten til udeholdet, og har de ikke brug for dem alle, så sælger vi dem naturligvis til GOG-tilhængere i stedet!”