Tilbage til oversigt
Liga

Stærk sæsonstart med sejr i Skjern

GOG kom flyvende fra start i Bambuni Herreligaen og hentede en imponerende 31-27 sejr på udebane mod Skjern Håndbold lørdag eftermiddag. Med 2.765 tilskuere i Skjern Bank Arena var rammen sat for et intenst opgør – og det fik vi!

Efter en tæt første halvleg, hvor GOG gik til pause foran 15-13, satte holdet for alvor tryk på i anden halvleg. Med et stærkt forsvar, højt tempo og flere afgørende scoringer trak GOG fra i de sidste minutter og sikrede sig sæsonens første to point.

Hjalte Lykke var flyvende og leverede hele 9 mål, men sejren blev først og fremmest til på baggrund af en stærk holdindsats, hvor mange bød ind på afgørende tidspunkter.

Nu venter sæsonens første hjemmekamp i Arena Svendborg den 4. september, og vi håber på masser af opbakning fra jer på lægterne. Kom og vær med – vi har brug for jeres støtte!