Tilbage til oversigt
Liga

Skjern-træner: Specielt for mig at møde GOG

I to sæsoner var Mathias Madsen en vigtig brik i GOG’s forsvarsspil. I dag er han træner for Skjern Håndbold og glæder sig til mødet med sin tidligere klub.

To succesfulde sæsoner og et dansk mesterskab i 2007 blev det til på Sydfyn for Mathias Madsen, men selvom det er 17 år siden, så betyder mødet med GOG stadig noget for den tidligere bagspiller.

”Det er altid meget specielt at møde de gule. Jeg havde to rigtig gode år dernede. Det er det eneste danske mesterskab, jeg har vundet, så det betyder rigtig meget. Også at det var sammen med nogle spillere, som jeg ser meget i dag. Det er en klub, der betyder meget for mig. Jeg ved, at der er rigtig mange gode mennesker dernede. Så det er altid lidt specielt at møde dem,” siger Skjern-træner Mathias Madsen frem mod opgøret mod sit tidligere hold.