Sejr over Wisła Płock
GOG leverede torsdag aften en imponerende præstation i Polen og vandt 34-35 over Wisła Płock – en sejr, der sikrer revanche for nederlaget i Arena Svendborg.
GOG kom stærkt fra start med en solid defensiv og høj effektivitet, hvilket gav en pauseføring på 14-16.
I anden halvleg fortsatte holdet det gode spil og udbyggede føringen gennem effektivt 7-mod-6, hvor GOG på et tidspunkt førte med fire mål.
Wisła Płock kæmpede sig dog tilbage, og afslutningen blev dramatisk. Med få sekunder igen satte Oskar Vind afgørelsen ind fra en spids vinkel og sikrede de to point til GOG.
Frederik Bjerre blev topscorer for GOG med ni mål, mens Salah Boutaf stod for flere afgørende redninger på vigtige tidspunkter.
I defensiven leverede både Lasse Balstad og Lasse Vilhelmsen stærke præstationer og holdt sammen på forsvaret i kampens vigtigste faser.
Med sejren er GOG nu oppe på 8 point i Champions League gruppe B.