Tilbage til oversigt
Liga

Sejr over TTH!

GOG fortsatte de gode takter og sikrede sig en overbevisende sejr på 35-29 over TTH efter en kamp, hvor holdet leverede høj kvalitet i både angreb og forsvar.

GOG satte sig tidligt på opgøret og kunne gå til pause foran 21-16 efter en stærk første halvleg med godt tempo, solid defensiv og effektiv udnyttelse af chancerne.

Hjalte Lykke blev kampens topscorer med ni mål, mens Óli Mittún fulgte lige efter med otte scoringer. Óli spillede igen en fantastisk kamp i angrebet og var gennem hele opgøret en afgørende offensiv faktor.

Samtidig leverede Anton Lindskog en flot præstation i begge ender af banen, hvor han bidrog både offensivt og defensivt.

Peter Johannesson står en forrygende kamp med en redningsprocent på 35,48%.

Sejren betyder, at GOG nu indtager 2. pladsen i Bambuni Herreligaen.