Tilbage til oversigt
Liga

Sejr i første semifinalekamp

GOG vandt en knusende sejr over Skjern på 33-23 i semifinalernes første opgør. 

I første halvleg fulgtes GOG og Skjern ad, hvor stillingen var helt lige på cifrene 10-10 efter 20 minutter. Efter 20 minutter tager Skjern timeout, hvorefter GOG slår et lille hul til Skjern. De to hold går til pause ved stillingen 17-13 til GOG. En første halvleg, der især i starten bar præg af lidt hakkende håndboldspil. Kampens betydning var ikke til at tage fejl af.

 

I anden halvleg fik de gule tydeligt vist, at nerverne var rystet godt af. De gule drenge så sig ikke tilbage, og trak for alvor fra Skjern, der aldrig rigtig fik chancen for at kæmpe sig tilbage i kampen. 

Kampens topscorer blev Simon Pytlick med 7 scoringer, mens Torbjørn Bergerud stod en flot kamp på 43,9%. 

Ikke mindst blev det til comeback til Mathias Gidsel, der lavede 4 mål. 

Næste kamp er på onsdag d. 1/6. Her spilles anden kamp i semifinalekampene, på udebane mod Skjern. Kampen spilles kl. 18.30 og vises på TV2 sport.