
Sejr i første slutspilskamp
Lørdagens kamp i Holstebro endte med en sejr på 27-34 til GOG.
Det var en kamp præget af en enorm holdindsats og energi fra hele truppen. GOG gik derfor til pause med en føring på 13-17, og den blev udbygget yderligere i anden halvleg. Dermed ligger GOG nu på førstepladsen i slutspilspuljen med 4 point.
Kampens topscorer blev Hjalte Lykke med 10 mål, tæt fulgt af Frederik Tilsted med 8 og Tobias Grøndahl med 7. Derudover leverede Peter Johannesson en imponerende redningsprocent på 41 %.
Næste kamp er i European League den 22. april kl. 18:45 mod Flensburg-Handewitt på hjemmebane i Arena Svendborg. Vi glæder os til at mærke opbakningen – både i hallen og hjemme i stuerne.
Næste slutspilskamp spilles den 26. april i Arena Svendborg mod BSH. Har du endnu ikke købt billet, kan du gøre det her.