Scenarier – sådan kommer GOG i semifinalen
Det har været et forrygende flot slutspil indtil videre for GOG, som er ubesejret i de første fire kampe. Chancerne for en semifinale er stadig gode. Her er de mulige scenarier:
Slutspilsgruppe 1 med to kampe tilbage:
Skjern Håndbold7 pointGOG 7 pointAalborg Håndbold5 pointKIF Kolding København0 point
De sidste to runder hedder:
Skjern Håndbold – GOG (onsdag) og Aalborg Håndbold – KIF Kolding København (torsdag).
GOG – KIF Kolding København og Aalborg Håndbold – Skjern Håndbold (begge søndag).
Scenarie 1 – GOG vinder over Skjern:
Så har GOG 9 point og Skjern og Aalborg vil have 7, hvis Aalborg vinder hjemme over KIF. Og da Skjern og Aalborg mødes i den sidste, så kan begge IKKE nå GOG, så med en sejr vil GOG være klar til semifinalen.
Scenarie 2 – GOG spiller uafgjort mod Skjern:
Så har GOG og Skjern hver 8 point og Aalborg kan få 7 med en sejr over KIF, så skal GOG bare have minimum et point mod KIF på søndag, så er semifinalen også hjemme, da Skjern og Aalborg mødes i den sidste og kan derfor ikke begge to overhale GOG.
Scenarie 3 – GOG taber til Skjern:
Så har GOG 7 point, Skjern 9 og Aalborg 7, hvis de vinder over KIF. Så er Skjern klar til semifinalen og så kræver det, at GOG får flere point mod KIF end Aalborg får hjemme mod Skjern. Men Skjern har en førsteplads at spille for, så de lægger sig nok ikke fladt ned mod Aalborg.
Scenarie 4 – Aalborg sætter point til mod KIF:
Hvis Aalborg taber til KIF fredag aften, så skal GOG bare have et enkelt point i de sidste to kampe, så er de gule klar til semifinalerne. Og spiller Aalborg uafgjort mod KIF, så kræver det kun to point for GOG i de sidste to kampe, så er der igen medaljekampe på Sydfyn.
Lige meget hvad, så bliver det en vigtig hjemmekamp på søndag – den sidste i slutspillet. Køb din billet her!