Overbevisende sejr i Champions League
GOG leverede en stærk præstation på udebane, da holdet sikrede sig en overbevisende sejr over HC Zagreb på 36-31. Allerede fra kampens begyndelse satte GOG sig på opgøret med et solidt forsvar og stor effektivitet i angrebsspillet – og sejren blev grundlagt i en imponerende første halvleg.
Cheftræner Kasper Christensen var efter kampen fuld af ros til holdet:
“Vi er meget glade for indsatsen og særligt første halvleg. Vores forsvar – og hvordan Peter Johannesson stod – var utroligt godt, og vi afgjorde reelt kampen hurtigt. Vi fik også sat mange gode bidrag offensivt, hvor det særligt betød meget, at Lasse Vilhelmsen på højre back spillede en stor kamp!”
Også Lasse Vilhelmsen var tilfreds med holdets præstation:
“Vi lykkedes godt med vores forsvar og er effektive i vores afslutninger.”
En vigtig sejr i Champions League, hvor holdet endnu engang viste styrken i fællesskabet og evnen til at holde niveauet højt gennem hele kampen.
Allerede søndag den 19. oktober venter næste udfordring, når GOG tager imod Mors-Thy Håndbold kl. 15.00 i Arena Svendborg.
Kasper Christensens personlige partner: Midtfyns Totalservice
Lasse Vilhelmsens personlige partner: Energi Fyn