Tilbage til oversigt
Liga

Onsdagens kampprogram er klar til dig

“Vi har leveret varen under svære vilkår” – Kasper Jørgensen gør status
En europæisk kvartfinale, førsteplads i slutspillet og en bronzemedalje inden for rækkevidde – GOG har igen vist sit værd i en sæson fyldt med udfordringer. Direktør Kasper Jørgensen ser tilbage på en sæson, hvor skader og smal trup ikke har forhindret klubben i at præstere på højt niveau.

Selvom skuffelserne mod Skjern og BSH nager, er blikket rettet mod bronzekampen – og mod næste sæson, hvor nye profiler og unge talenter står klar til at tage over i den gule trøje.

“Vi stopper ikke her. Vi bygger videre – med sult, talent og ambitioner,” lyder det fra direktøren.

GOG jagter europæisk hæder i ungdommens Champions League!
Denne weekend rejser GOG’s talentfulde U18-hold til Tyskland for at deltage i Final4 i EHF Youth Club Trophy – ungdommens svar på Champions League. Efter imponerende sejre over Magdeburg og Füchse Berlin er de gule drenge klar til at måle sig med europæisk topklasse i Dormagen og selveste LANXESS Arena i Köln!

Modstanderne tæller europæiske giganter som FC Barcelona, Veszprém og Pelister – og GOG er Danmarks eneste repræsentant. Det bliver en weekend fyldt med intens håndbold, store drømme og vigtige erfaringer – både på og uden for banen.

Tidligere GOG-profil bliver ny formand for DanskHåndbold
Den tidligere GOG-stjerne og landsholdskæmpe Torsten Laen er netop blevet valgt som ny formand for DanskHåndbold!

Fra ungdomsårene i Gudme til Champions League-triumfer i Spanien – og nu helt i front for dansk håndbolds udvikling. Laen tiltrådte officielt den 10. juni og får selskab af Mette Vestergaard som næstformand for eliteområdet.

Læs også ’10 spørgsmål og svar’ med Anton Lindskog, der ville satse på Padel, hvis ikke han spillede håndbold. 

Læs kampprogrammet her.