Tilbage til oversigt

Niclas Kirkeløkke årets fund

Fyens Stiftstidende, Fyns Amts Avis og Tv2 Fyn afholdte lørdag igen “Sport Fyn” i Odense.

 

Mange mennesker havde benyttet det gratis tilbud, hvor man kunne komme helt tæt på mange af de idrætsgrene der er udbudt på Fyn.

 

Også GOG havde en stand, i øvrigt i samarbejde med HC Odense, og her kunne børn og voksne prøve kræfter med håndbold.

 

Dagen sluttede af med et stort kåringsshow, hvor Årets Fund blandt andet skulle kåres.

 

Niclas Kirkeløkke var nomineret for at have vundet VM guld i sommer, blive udtaget til allstarsholdet i denne turnering, samt allerede som en ung fyr på under 20 år have etableret sig som fast mand på GOG’s ligahold.

 

Udover Niclas var en ung tennisspiller, to badmintonspillere og en svømmer nomineret.

 

Niclas løb med prisen og blev fortjent hyldet på scenen foran det store publikum.

 

Tillykke til Niclas!