Mød Steven Plucnar
Efter nogle år i Tyskland er stregspiller Steven Plucnar tilbage i GOG. Med værdifuld erfaring fra udlandet og et indgående kendskab til klubben er han igen klar til at trække den gule trøje over hovedet.
Vi har stillet Steven 10 hurtige spørgsmål.
Steven er et udpræget A-menneske og foretrækker at få dagens træning overstået før kl. 12.00. På banen er han mest til det lange angreb, og hvis valget står mellem en storsejr eller en gyser, tager han gerne en sejr på ét mål – så længe de to point bliver i GOG.
Når håndbolden holder pause, går turen helst til en storby frem for en badeferie. Han vælger serier frem for film, slik frem for chips og burger frem for pizza. Og hvis valget står mellem hund eller kat, er han heller ikke i tvivl – hunden løber med sejren.
Nu er Steven tilbage i GOG, hvor han glæder sig til igen at repræsentere klubben og være med til at skabe nye store oplevelser i den gule trøje.