Tilbage til oversigt
Liga

Mød Frederik Møller

Efter et år i TTH Holstebro er målvogter Frederik Møller tilbage i den gule trøje. Den unge keeper blev student tidligere på sommeren og er nu klar til at fokusere fuldt ud på håndbolden og jagten på nye oplevelser med GOG.

 

Vi har spurgt Frederik om 10 spørgsmål – og svarene afslører blandt andet en præference for tidlige træninger, tætte kampe og den helt store redning.

 

Selvom Frederik beskriver sig selv som et B-menneske, foretrækker han faktisk at få dagens træning overstået før kl. 12.00. På banen elsker han den hurtige kontra, og det ultimative øjeblik er, når han kan levere kampens sidste redning og sikre GOG sejren. Og skal det være, må den gerne komme i en gyser, hvor GOG vinder med ét mål.

 

Når håndboldskoene bliver stillet på hylden for en stund, foretrækker Frederik en afslappende badeferie eller en god film. Snackskålen bliver fyldt med chips, og hvis valget er mellem burger eller pizza, falder det på en burger.

 

Nu er Frederik tilbage i GOG, hvor han glæder sig til igen at trække den gule trøje over hovedet og bidrage med redninger, energi og nye sejre.