Tilbage til oversigt

Målmanden var glad for opbakningen

Onsdagens 34-29-sejr over KIF Kolding København sendte GOG-herrerne et solidt stykke nærmere slutspillet, og af samme grund var det også en yderst tilfreds Frank Mikkelsen, der skulle gøre status over sejren efterfølgende.

“Vi scorer 34 mål, så vi har ikke problemer med at score. Vi lukker lige et par for meget ind, men alt i alt, så synes jeg, at vi har styr på det hele kampen igennem,” sagde målmanden.

Dysten blev afviklet foran mere end 3.200 tilskuere i Sparekassen Fyn Arena, og den opbakning var ikke gået hen over hovedet på Frank Mikkelsen:

“Det var superfedt. Det var lidt lige som sidste år i Final 4. Masser af mennesker og god stemning, og det gør det selvfølgelig sjovere, når vi vinder,” lød det.

 

 

 

 

 

Hvis du ikke fik set kampen, kan du se vores liveopdatering hér på Facebook.