Video: Se højdepunkterne fra Veszprém-GOG
Efter weekendens succes ved dette års Final4 stævne, hvor GOG som bekendt løb med guldet, var det nu tilbage til hverdagen, og tilbage til kampprogrammet.
Onsdag aften var GOG mandskabet klar til at spille på udebane mod Veszprém, i Machineseeker EHF Champions Leagues.
Hjemmeholdet kom godt fra start, og med 3 hurtige scoringer lavede de et forspring inden for de første 5 minutter. De gulblusede kørte på, og efter 15 minutter var stillingen 11-8 i hjemmeholdets favør.
I det 18. minut fik Linus Persson skudt bolden ind til 12-11, og kyssede de ungarske spillere i nakken, men efter en teknisk fejl fik hjemmeholdet 3 hurtige scoringer, og havde et bekvemt overtag på GOG mandskabet, der havde svært ved at få bolden i mål, og de gik til pause med en stilling på 19-13.
Anden halvleg startede ud til de gules fordel, og de havde virkelig fundet de hurtige sko frem fra omklædningsrummet. Efter 40 minutter var stilling 23-20, der var hjulpet godt på vej af GOGs 5 scoringer i træk.
Danske Mike Jensen i Veszpréms mål, gjorde ikke betingelserne nemmere for GOG, men Aaron Mensings skudarm var mere end bare varm. Intet mindre end 10 gange, fik han sendt bolden i de ungarske netmasker, og blev kampens topscorer.
Kampen endte 34-31.
Se højdepunkterne fra kampen, i videoen ovenover.