Lasse Vilhelmsen vokser med opgaven – og med arven fra sin familie 

20-årige Lasse Vilhelmsen havde regnet med et par minutter hist og her. I stedet har han fået masser af spilletid på det GOG-mandskab, der nåede kvartfinalen i EFH European League og er kommer i gang i slutspillet med maksimumpoint. Men det er ikke kun klubben og kampene, der har formet ham – det har også det hjem, han kommer fra. 

På Thurø er håndbold nemlig ikke bare en interesse eller en sport. Det er en familiesag. Faderen, Keld Vilhelmsen, har spillet 75 landskampe for Danmark, er mangeårig træner i GOG og er i dag holdleder for herrelandsholdet. Moderen, Gitte Sunesen, stod i mål for GOG og det legendariske kvindelandshold, der erobrede alle danske hjerter i slutningen af 90’erne. Og storesøsteren, Anna Frida, er også bidt af en gal håndbold, men desværre ikke med helt samme succes som resten af familien. 

“Alle de skader, jeg ikke har haft, dem har hun fået. Hjernerystelser, brækkede hænder, overrevne ledbånd… Hvis jeg kommer hjem og ser ud som om jeg er træt af at træne eller lidt nede over håndbold, så siger hun: Skal vi bytte plads i to uger?” siger Lasse Vilhelmsen, der beskriver sin søster som en helt central støtte uden for banen, lige som han heller ikke lægger skjul på, hvor stor en rolle hans forældre spiller i de store beslutninger. 

“Mine forældre og min søster er mine største sparringspartnere. De blander sig ikke, men de bakker mig op, uanset hvad jeg vælger,” siger Lasse Vilhelmsen og tilføjer, at det ofte er moderen, der minder ham om, at der også er et liv uden for sporten: “Min mor siger altid, at man skal huske sig selv i det. Håndbold er til låns – vi kan ikke spille resten af livet.” 

Han fyldte 18 i sommeren 2023 og skrev samtidig under på en lang kontrakt med GOG frem til 2028. Ifølge den oprindelige plan skulle han have taget springet til ligaholdet i sommeren 2025 – efter studentereksamen på Oure Kostgymnasium, men den plan har ikke helt holdt vand. 

“Det er gået over al forventning. Jeg troede, jeg skulle have en meget lille rolle i denne sæson – fem minutter hist og her – og jeg var jo slet ikke tiltænkt en rolle, som jeg har fået,” siger Lasse Vilhelmsen, der har fået masser af minutter i afgørende kampe og taget imod tilliden med stor iver. 

Det skyldes ikke mindst, at flere profiler har været ude, og at Lasse har vist sig i stand til at håndtere både tempo og ansvar uanset, hvilken position, han er blevet smidt ind på 

“Oskar og Linus har været skadet i denne sæson, og så fik jeg chancen. Og jeg har gjort alt for at gribe den, så jeg har spillet rigtig meget fløj, og der er nok ikke mange, der havde forventet, at jeg skulle have de scoringsprocenter, jeg har fået,” siger den unge thuriner, og afslører, at han tidligt i karrieren har haft mange minutter i banens hjørner. 

“Jeg spillede i flere sæsoner med drenge, der var to år ældre end mig, og så var det nemmeste at sætte mig ud på fløjen, fordi jeg er venstrehåndet,” siger Lasse Vilhelmsen, der som 2005’er har spillet fast med 2003’ere. 

Men hvor en del af minderne fra barndommen og erfaringerne fra ungdomshåndbolden har været særdeles god ballast, så erkender Lasse Vilhelmsen samtidig, at ikke mindst spillet uden bold er noget helt andet blandt seniorerne. 

“Farten og boldspillet er faktisk lidt langsommere, men det taktiske og det fysiske er på et helt andet niveau. Det er hårdt – og man skal tænke håndbold hele tiden. For mig er det en helt ny måde at spille håndbold på, og det er superfedt,” siger Lasse Vilhelmsen, der ikke har undgået at få masser af opmærksomhed i GOGs sportslige ledelse, hvor hans entre på den store scene har taget Talentchef Mikkel Voigt med storm. 

“Lasse har vokset med opgaverne ekstraordinært hurtigt, og for eksempel dækker han minutter i midten med overraskende effektivitet, selvom det er en for ham helt uvant position. Han har helt sikkert både fysikken og evnerne til at blive en rigtig god tovejsspiller, og så er han født ind i GOG og mestrer noget, man ikke ser hos mange spillere – en forrygende evne til at løbe kontra,” siger talentchef Mikkel Voigt. 

Og mens roserne modtages med stor ydmyghed, så er GOG-stilen så integreret hos Lasse Vilhelmsen, at han slet ikke kan lade være med at tordne afsted, når muligheden byder sig: 

“Jeg tror først, det føles mærkeligt, når vi ikke løber kontra. For det bedste, man kan gøre, når modstanderen har scoret, det er da at score igen,” konstaterer Lasse Vilhelmsen, der meget hurtigt er blevet en fanfavorit, fordi han i højeste grad spiller spillet med publikum. 

“Jeg har været med i Det Gule Hjørne til alle titlerne. Venskaberne blev skabt der – og min far var assistent, så jeg har haft virkelig mange fede oplevelser i Det Gule Hjørne. Jeg har faktisk også haft momenter i de seneste kampe, hvor jeg bare gerne ville stå derude igen, og det er det, som jeg husker på i kampene. Simon Pytlick var helt ekstraordinær. Han fik os fans til at føle os som spillere. Det har jeg taget med videre,” siger han,” siger Lasse Vilhelmsen, der går en meget stor sommer i møde. 

Men også en sommer, hvor han skal tage et af de første store valg: Studentereksamen og de tilhørende fester med klassekammeraterne – eller til VM i Polen som anfører for U21-landsholdet. 

“Det er et af det sværeste valg, jeg har stået med, faktisk. For jeg vil virkelig gerne være begge steder. Jeg har kæmpet for huen i tre år sammen med mine venner, og det er jo også en del af mit liv. Jeg kan selvfølgelig blive student på en eller anden måde, men så vil jeg gå glip af vognturen og af at være med til at fejre alle de andre, der får hue på,” siger Lasse Vilhelmsen, der inden da også skulle finde tid til eksamenslæsning, europæiske storkampe mod SG Flensburg-Handewitt og slutspil i den danske liga.