Tilbage til oversigt

Lars Hald klar til Sønderjyske

På lørdag går det løs mod SønderjyskE, som pt er placeret et pladser højere i Boxer Herreligaen end GOG. Den første kamp i sæsonen blev en tæt affære, da de to mandskaber spillede uafgjort i en højintens kamp. Vi har talt med Lars Hald op til kampen, og han forventer endnu en gang, at det bliver en tæt kamp i GOG Arena.

 

– Jeg forventer, at tilskuerne endnu en gang bliver vidne til en spændende kamp mod Sønderjyske, for sådan plejer det altid at gå, når de to mandskaber tørner sammen. Vi er tilbage i vante rammer igen efter tre udekampe i streg, og det skal meget gerne udnyttes til to point denne lørdag. Det handler om, at hænge på de andre tophold, så vi ikke pludselig har langt op til det øverste felt, og samtidigt er Sønderjyske jo en direkte konkurrent til slutspilspladserne. Vi skal hav styr på deres bagspillere og strege, og hvis vi samtidigt får åbnet op for Anders Petersen i deres mål, så har vi gode muligheder i kampen, siger Lars Hald til GOG.dk

 

Lars Hald har selv været ude i de seneste kampe på grund af sygdom og knæproblemer. Han forventer dog, at et par gode træninger kan hjælpe ham tilbage på toppen, og han satser derfor stærkt på at spille i lørdagens kamp.

 

– Jeg er begyndt at træne fuldt med igen, og det har mit knæ heldigvis reageret meget positivt på. Nu skal jeg lige have bygget lidt mere på her til de næste par træninger, og så regner jeg med at være helt klar til kampen på lørdag.