Krickau og Clausen stolte da CL-succes var i hus
Da GOG onsdag aften besejrede Wisla Plock i Champions League betød de to point, at GOG er klar til næste fase af turneringen, uanset udfaldet af de to sidste kampe i gruppespillet.
Og det fik GOG-træner Nicolej Krickau til at minde om, at det ikke er nogen selvfølge, at en klub som GOG er blandt de sidste 16 i den mægtigste af alle europæiske turneringer.