Tilbage til oversigt

GOG vandt første test mod Odder

GOG skulle på første test inden den nye sæson, da de i Odder mødte de nyoprykkede blåblusede fra netop Odder.

 

Første halvleg blev en rodet affære, hvor de gule i den grad skulle have banket rusten af. De var derfor lidt overraskende bagud 15-12 ved halvleg, hvor der ikke var ret store dele der fungerede.

 

Anden halvleg blev tilgengæld langt bedre. Forsvaret og nyindkøbte Frank Mikkelsen fik for alvor fat, og så sprudlede GOG-kontraen. Angrebet blev langt mere skarp med Aku Kreutzmann og Bobby Werenberg i hopla, og med Chris Jørgensen og Kenneth Dahl i oplæggerens rolle. Kampens resultat endte med en sikker sejr på 29-23.

 

Største malurt i bægeret var at Rasmus Jensen måtte gå ud med et kvarter tilbage med en slem forstuvning af sin ankel. Lad os håbe det ikke er så slemt, og Rasmus snart er tilbage igen.

 

Næste test er på søndag, hvor GOG møder Ribe Esbjerg i Lalandia.