Tilbage til oversigt

GOG tager sikker sejr

Det var denne lørdag blevet tid til den første kamp i Boxer Herreligaen efter 14 dages landsholdspause. Flere af de gule drenge havde holdt formen ved lige med deltagelse ved Golden League og turneringen for udviklingslandsholdene i Polen. Efter nogle fornemme præstationer i denne sammenhæng, var der uden tvivl tanket en portion ekstra selvtillid, som holdet helt sikkert ville få brug for i lørdagens kamp. Modstanderne fra Nordsjælland Håndbold havde fået nogle flotte sejre på udebane og havde generelt vist flot spil som oprykkerhold i ligaen. Flere af spillerne havde inden kampen advaret om at tage for let på denne kamp, og det handlede i høj grad om, at få en god start, så Nordsjælland ikke fik muligheden for at følge med værterne igennem hele kampen.

 

Første halvleg startede med et Nordsjælland-hold, der kom blæsende ud, og de kunne hurtigt bringe sig i front med 1-3. GOG fandt dog det gode spil frem hurtigt efter og kunne med fire scoringer i streg efterfølgende bringe sig i front med 5-3. Det blev for meget for Nordsjælland som forlangte timeout. Drengene fortsatte dog det gode spil efterfølgende og kunne efterfølgende bringe sig foran 7-3. Nordsjælland havde svært ved at finde tilbage i rytmen, men kunne med et par hurtige scoringer efterfølgende begynde at lugte blod endnu en gang. GOG strammede dog derefter skruen igen, og kunne efterfølgende bringe sig foran med fire mål igen. Der var flere kontroversielle kendelser fra dommerne undervejs, og det gik ud over rytmen i spillet. GOG var flere gange foran med fire mod slutningen af første halvleg, men Nordsjælland strittede hele tiden i mod. Stillingen ved pausen var 16-14 og kampen var stadig helt åben før de sidste 30 min.

 

GOG kom bedst ud efter pausen og kunne efter et par minutter igen bringe sig i front med fire. Det fik igen gæsterne til at forlange timeout, og GOG virkede på dette tidspunkt til at have fundet rytmen. Der eksisterede dog stadig over tyve minutter, så der var stadig masser af tid for gæsterne til at komme ind i kampen igen. 1689 tilskuere havde valgt at tilbringe eftermiddagen i GOG Arena, og de kunne se et hårdt kæmpende Nordsjælland-mandskab, som nægtede at overgive sig. Efter 12 min spillet kunne Andreas Minik bringe GOG foran med 25-19, og det begyndte efterhånden at lugte af sejr i GOG Arena, hvis drengene kunne holde koncentrationen i kampens sidste periode. GOG blev ramt af et par dumme to minutters i den efterfølgende periode, men det formåede det Sjællandske hold ikke at udnytte og derfor kunne GOG gå ud af perioden med føringen intakt. GOG kom yderligere foran i den efterfølgende periode og selvom Nordsjælland mod slutningen af kampen reducerede nogle gange, var det ikke nok. GOG vinder kampen 30-26.

 

I næste uge skal drengene på en lang tur til Mors-Thy. Her får holdet med garanti kamp til stregen på en svær udebane. Kampen spilles næste lørdag klokken 17.10. Vi tager selvfølgelig med igen og kører endnu en gang liveupdate på Facebook.

 

 MÅL:

Andreas Holst: 5

Aku Kreutzmann: 5

Lars Hald: 5 

Minik Dahl Høegh: 4 

Mark Strandgaard: 3 

Tobias Møller: 2 

Henrik Jakobsen: 2

Niclas Kirkeløkke: 1

Lasse Kronborg: 1

Kasper Kildelund: 1 

Frederik Clausen: 1