GOG tabte til HCM
Det var et GOG-hold ramt på ressourcerne, som gik ind til den lille finale mod HCM.
Bjørnshauge var blevet syg i løbet af natten, Strandgaard blev skadet i går, tre unge drenge er til U19 VM og Minik Dahl Høegh og Lasse Kronborg er stadig ude.
Derfor virkede 60 min som lang tid for drengene og det blev det også.
GOG-holdet kæmpede heroisk, og da der manglede 10 min, var vi bagud med to mål. Emil Tellerup stod rigtigt fint, men fire store fejl i angrebet resulterede i kontramål fra HCM og det knækkede de gule.
Mangel på ressourcer slog for alvor igennem, og holdet blev desværre løbet over ende.
Vi må op på hesten igen. Første gang bliver på torsdag i en opvisningskamp mod Aalborg Håndbold i Ringe Fritidscenter. Vi håber så mange kommer og bakker op.