
GOG taber 33-31 ude mod Benfica – alt skal afgøres i Arena Svendborg
GOG måtte se sig besejret 33-31 i den første 1/8-finale ude mod SL Benfica. Kampen startede skidt for de gule, der hurtigt kom bagud og måtte jagte det meste af 1. halvleg. Trods en stærkere afslutning på halvlegen gik GOG til pause bagud 17-15.
I anden halvleg kom GOG stærkt ud og viste en helt anden energi. Spillet flød bedre og kom foran 21-23. Det rakte dog ikke til en sejr, da Benfica i slutfasen trak fra og sikrede sig en tomåls sejr på hjemmebane.
Kampens topscorer for GOG blev Frederik Tilsted med 8 mål efterfulgt af Joachim Lyng Als og Linus Persson med 5 mål hver.
Der venter nu et altafgørende returopgør i Arena Svendborg, hvor GOG skal vinde med mindst tre mål for at sikre en plads i kvartfinalen mod SG Flensburg-Handewitt. Drengene har brug for al den støtte, de kan få!
GOG – Benfica | 1. april | Arena Svendborg
Køb din billet nu og få tre timers forkøbsret til en potentiel kvartfinale mod SG Flensburg-Handewitt!