GOG spiller European League igen
Tirsdag eftermiddag offentliggjorde Det Europæiske Håndboldforbund, EHF, listen over de 16 deltagere i årets Champions League, og selvom GOG var indstillet som deltager af DHF, bliver det desværre ikke til et sydfynsk Champions League-eventyr i denne omgang, da den danske plads gik til Aalborg.
I stedet skal GOG-spillerne spille med i European Handball League lige som det var tilfældet i den netop afsluttede sæson.
I skrivende stund er det ikke fastlagt om GOG indtræder i turneringen i første eller anden kvalifikationsrunde.