GOG smadrer Aarhus
Torsdag aften var publikum budt indenfor i GOG Arena til topbrag mellem GOG og Aarhus Håndbold. Begge hold har fået en fin start på sæsonen, hvor det er blevet til henholdsvis fem og seks point i fire kampe. Med to point i dagens opgør kunne GOG kravle over Aarhus i den samlede stilling, men de fleste var klar over, at det var en stor mundfuld de torsdag skulle sluge. Aarhus havde inden kampen blot sat point til mod Bjerringbro Silkeborg på udebane og havde altså gjort rent bord i de tre andre kampe.
GOG Arena dannede de flotte rammer for den spændende kamp, og her var det gule hjørne vanen tro en vigtig brik for stemningen i hallen. Der var absolut ingen tvivl om, at Aarhus Håndbold denne torsdag ville få en hed aften i hallen. Alle spillere var omklædte til kampen, men efter Chris Jørgensens kommentar om egen tilstand i går, var det en smule tvivlsomt, hvad hans indflydelse i kampen skulle være. Det viste sig da også senere, at han blev sparet i hele kampen.
GOG startede skidt ud med at komme bagud med 3-0 inden for de første par minutter. Der var ikke meget, der lykkedes for de gule i indledningen, men det skulle heldigvis snart vende. GOG kom på 8-7 og derfra gik det stille og roligt den rigtige vej for de lokale drenge. Halvegen blev præget af en del tekniske fejl, men alligevel kunne GOG mod slutningen af halvlegen trække fra. Med et par flotte kontra scoringer til sidst endte det 15-10, og hvad der altså var en ganske glimrende position for GOG inden de sidste 30 min. De gule havde i halvegen delt scoringerne fint i mellem sig, de mest scorende var på dette tidspunkt Minik og Henrik Jakobsen med hver 3 mål.
Anden halvleg startede bedre for de gule. De gule scorede efter behag og bragte sig lynhurtigt foran med 19-10, før Aarhus første gang kom på tavlen. Der var nærmest kun et hold på banen de første 15 minutter og GOG førte med på et tidspunkt med hele elleve mål. Koncentrationen svigtede dog en smule mod slutningen af kampen. Det var meget forståeligt, da der foregik en stor rotation på holdet. GOG holdte dog koncentrationen, selvom Aarhus scorede fire i streg på et tidspunkt. Det hele endte med en velfortjent ni-måls sejr til hjemmeholdet efter en fremragende præstation. Henrik Jakobsen og Minik fortsatte i anden halvleg og sluttede begge på syv mål. GOG kryber med dagens sejr over Aarhus i tabellen og står nu noteret for syv point
I næste uge gælder det en svær udekamp i Skjern mod et af ligaen stærkeste hold. Vi starter optakten til den kamp i starten af næste uge.
MÅL:
Henrik Jakobsen: 7
Minik Dahl Høegh: 7
Tobias Møller: 5
Andreas Holst: 4
Lars Hald: 2
Mark Strandgaard: 2
Frederik Clausen: 2
Niclas Kirkeløkke: 1
Aku Kreutzmann: 1