GOG slutter gruppespillet med sejr
10 GOG-spillere kom på måltavlen, da de gule besejrede Zagreb i den sidste gruppekamp i Champions League. GOG spillede overbevisende og var foran – sikkert – det meste af kampen. Cifrene blev 33-29 efter de 60 minutter.
Kampen gav også comeback til GOG’s Emil La Cour, der har været ude i over et år med alvorlig sygdom. Med to flotte scoringer viste venstrefløjen, at han igen har niveau til at være med blandt de bedste.
GOG er videre til play offs. Hvem modstanderen er, det bliver afgjort torsdag, når de sidste kampe er spillet.