GOG slutter 2020 helt på toppen
Lørdag eftermiddag hentede GOG endnu to point, da holdet vandt med 30-25 over gæsterne fra Skjern. Sejren betyder, at GOG uanset resultaterne i årets sidste runde slutter 2020 som nummer 1 i HTH Herreligaen efter en stime, hvor GOG ikke har tabt siden 7. december sidste år.
I kampens første 30 minutter var opgøret helt tæt med hyppige føringsskift, og kun en straffescoring af Emil Jakobsen efter kampurets stop gjorde, at GOG’erne kunne gå til pause foran med 15-14.
Efter pausen fik GOG lidt bedre fat i gæsterne, og i kampens sidste kvarter trak Krickaus tropper endeligt fra med fire mål på stribe, og det forspring fik Skjern aldrig indhentet.
Fynsk topscorer blev Emil Jakobsen, som blev noteret for ni scoringer, mens Simon Pytlick som næstfarligste mand scorede fem gange. Gæsterns Elvar Örn Jonsson scorede ligeledes fem gange.