GOG skifter ud på PM position
Det er med stor glæde, vi kan fortælle, at GOG angrebsspillet i de kommende 2 sæsoner skal
styres af 28 årige Chris Jørgensen, der skifter til klubben fra BSV. Chris kommer til efter to år i
BSV og var forinden flere år i Nordsjælland. Chris kender en del til GOG i forvejen, idet han
som ungdomsspiller havde et flerårigt ophold hos GOG.
I GOG ser vi utroligt meget frem til tilgangen af Chris og får med det en dygtig playmaker, der
samtidig er godt skydende. Chris passer perfekt ind i den profil, vi ønsker for vores hold og
kan bidrage med stor erfaring fra mange år i ligaen.
Om skiftet udtaler GOG direktør, Kasper Jørgensen: ”Vi er vanvittigt glade for, at en spiller
som Chris Jørgensen vælger os, og vi glæder os til samarbejdet. Med det vi har opnået i år, er
vi allerede i fuld gang med at se frem imod den kommende sæson og med tilgangen af Chris,
får vi endnu et stærkt kort i kampen for at holde fast i toppen af dansk håndbold”.
Samtidig med tilgangen af Chris siger GOG farvel til Snorri Gudjonsson, der fortsætter
karrieren i udlandet. Vi takker Snorri for den tid han har været i klubben og ønsker ham og
familien al mulig held og lykke i fremtiden.
GOG direktør, Kasper Jørgensen udtaler: ” Vi er meget glade for, at Snorri valgte os, da vi
skulle op fra 1. Division, og han har leveret 2 gode år hos os. Vi takker Snorri for hans indsats
og ønsker ham held og lykke i fremtiden”.
For yderligere information kontakt: Kasper Jørgensen 22 80 48 35