Tilbage til oversigt

GOG skal tilbage på sporet

Efter en halvsløj indsats i Skanderborg i Onsdags, skal GOG se om de kan komme tilbage på sporet. Modstanderen er for anden gang på tre uger Skive FH.

 

Da GOG mødte skibonitterne for ca. tre uger siden, var det med hiv og sving sejren kom i land. Det var først de sidste 10-15 minutter, at de gule løb fra nordjyderne, og sådan har billedet været i mange af de kampe, Skive har spillet.

Senest spillede de helt op med de forsvarende mestre fra Aalborg, hvor kampen først blev afgjort helt til sidst.

 

Skive er et stærkt kollektivt mandskab, der lever på et stort fighterhjerte og godt forsvarsspil. Hjernen på holdet er venstre back og playmaker Nickolei Jensen, som ligger nummer fem på topscorerlisten i ligaen og også ligger rigtigt højt på assistlisten. Hans samararbejde med stregspiller Christoffer Cishosz er på et rigtigt højt niveau, og det er vigtigt for GOG’erne at få stoppet dette.

 

GOG har fået rystet nederlaget til Skanderborg af sig, og fået trænet rigtigt godt siden. Drengene er opsat på at komme tilbage på vindersporet, og det starter forhåbentligt i morgen i Skive.

Holdet er lidt ramt på skadessituationen idet, Minik og Mads Bruus definitivt er ude. Derudover vred Niclas Kirkeløkke rundt på foden i onsdagens kamp, og er yderst tvivlsom i morgen. Til gengæld ser det ud som om, at Mark Strandgaard gør comeback efter sin knæskade.

Kampen fløjtes op søndag kl. 16.30