Tilbage til oversigt
Liga

GOG i pokalfinalen efter kæmpe drama

Der var spænding til sidste sekund – og lidt ekstra – da GOG lørdag eftermiddag spillede sig i finalen ved Santander Final4 efter et kæmpe overtidsdrama mod Fredericia.

Jyderne kom bedst fra land, og i første halvleg var de gulblusede nede med fem mål flere gange, og derfor Fredericias føring på 17-14 ved pausen relativt billigt sluppet.

Efter pausen vendte kampen helt på hovedet, og med en fantomstart var et pludselig GOG, der var i front med tre mål.

Det lykkedes imidlertid ikke for GOG at holde forspringet hele vejen til slut, og derfor måtte de to mandskaber ud i forlænget spilletid, for at finde ud af, hvem der skal spille finale, og hvem der må nøjes med bronzekamp søndag.

Heldigvis for GOG blev det fynsk succes med en samlet sejr på 34-31, og den kan ikke mindst tilskrives Emil Madsen, der med ikke mindre end 19 mål var en uoverkommelig hurdle for Fredericia.

Finalen spilles søndag kl. 16, og modstanderen bliver enten Bjerringbro-Silkeborg eller Aalborg, der mødes i den anden semifinale.