GOG åbner pop up-museum fredag den 15. maj kl. 10.00
Om to dage slår vi dørene op til vores helt eget pop up-museum i Schiøtz Lounge i Phønix Tag Arena, Gudme – og du er inviteret.
Museet åbner fredag kl. 10.00 og tager dig med på en rejse gennem GOG’s historie. Her bliver vores fælles sejre og nederlag levende, og du får mulighed for at opleve klubbens særlige DNA helt tæt på.
Pop up-museet er udviklet af vores elev Niklas Pedersen som en del af hans fagprøve. Niklas vil være til stede alle dage, så du kan høre mere om tankerne og arbejdet bag projektet.
Vi håber at se alle jer med et gult hjerte – men skynd dig forbi. Museet er kun åbent fra den 15.-17. maj.
Program
10.00 – Dørene åbner
11.00 – GOG fortalt af AI
11.45 – GOG Kahoot
12.30 – GOG fortalt af AI
13.15 – GOG Kahoot
14.00 – GOG fortalt af AI
14.45 – GOG Kahoot
15.30 – GOG fortalt af AI
16.00 – Tak for i dag
Entré er gratis, og der kræves ingen tilmelding.
Under hele arrangementet vil der være salg af øl, vand og GOG-plakater.