Glad målmand hylder det gule hjørne
GOG-keeper Peter Johannesen havde en særdeles stor del af æren for sejren over Fredericia i lørdagens topbrag, da han præsterede en række redninger i kampens hektiske slutfase.
Men ikke desto mindre skyndte den svenske målmand sig at give en stor del af roserne videre til publikum i Gudme.
“Det er svært at sætte ord på. Men man ser jo i dag, hvad det betyder for os. Vi kommer bagud med tre mål, men hallen er stadig med os, og vi vender det. Så får vi medvind fra det gule hjørne, og så flyver det bare,” lød det fra Peter Johannesen.