Tilbage til oversigt
Liga

Første Champions League-sejr til GOG!

GOG hentede sæsonens første point i Champions League med en flot 28-31 sejr ude mod Pelister.

Efter lidt startvanskeligheder kom holdet bedre med i løbet af første halvleg, hvor Frederik Bjerre viste storform og scorede hele ni mål inden pausen. GOG fik desuden udnyttet Pelisters udvisninger effektivt og holdt sig inde i kampen med vigtige redninger på de rette tidspunkter.

Anden halvleg startede stærkt, hvor GOG fik langt bedre styr på defensiven. Her trådte især Hjalte Lykke og Óli Mittún i karakter med flotte aktioner, sammenspil og gennembrud, som satte Pelister under massivt pres. Hjalte endte på ni mål, mens Óli var en konstant trussel og drev spillet fremad.

Kampens store topscorer blev dog Frederik Bjerre, der med hele 13 mål leverede en fremragende indsats og var afgørende for sejren.

Selvom Pelister pressede på til det sidste, holdt GOG fast og sikrede sig en vigtig sejr – og de første point på Champions League-kontoen.

Næste Champions League kamp er onsdag den 8. oktober, hvor GOG tager imod SC Magdeburg i Arena Svendborg kl. 18.45.