Fløjspiller forlader GOG efter sæsonen
Tobias Møller forlader GOG efter sæsonen
En lang karriere i GOG, slutter i første omgang, for Tobias efter sæsonen.
Stort set hele sit liv har han spillet i den gule trøje, men fra den kommende sæson skilles GOGs og Tobias veje, i det Tobias har valgt at ville videre i karrieren og søge nye udfordringer. Hvor disse udfordringer skal søges vides endnu ikke.
Om skiftet udtaler GOG Direktør Kasper Jørgensen: ”Tobias er en af dem der har været med fra 1. division til bronzemedaljerne sidste sæson og en tro GOG væbner. Han har bragt meget fantastisk til holdet, både på og uden for banen. Så der er ingen tvivl om at han vil blive savnet. Samtidig vil jeg benytte lejligheden til at sige Tobias tak, for de mange år i gult og held og lykke i fremtiden”.
GOG ønsker også Tobias held og lykke fremover og tak for de mange gode oplevelser sammen.