Tilbage til oversigt

Fem GOG’ere udtaget til turnering med U19-landsholdet

 

Hele fem GOG-spillere ved nu, hvad de skal bruge tiden mellem jul og nytår på. Her skal de nemlig deltage i turneringen, Sparkassen Cup, i tyske Merzig med U19-landsholdet. Landstræner, Morten Henriksen, har netop udtaget 18 spillere, der skal deltage i Sparkassen Cup fra d. 26-30 december 2014.

 

Truppen ser således ud:

12 Jacob Weinreich Sørensen, HC Midtjylland
14 Mathias Bitsch, Team Tvis Holstebro
20 Simon S. Gade, Team Tvis Holstebro
15 Mathias Hedegaard, GOG
2 Allan Toft Hansen, Mors-Thy håndbold
18 Mike Holm Haack, TMS Ringsted
5 Frederik Krabbe, GOG
19 Nicolaj Nørager, Team Tvis Holstebro
8 Jacob Aaquist, Skanderborg Håndbold
21 Nikolaj Enderleit, KIF Kolding
9 Magnus Campbell, FIF
22 Sebastian Augustinussen, KIF Kolding
10 Lasse W. Rosendahl, GOG
23 Tobias Thorsen, Århus Håndbold
11 Jon Andersen, GOG
24 Simon Nørlem, Team Sydhavsøerne
13 Andreas Nielsen, BK Ydun
25 Lasse Møller, GOG

 

Mathias Hedegaard spiller på GOG’s 2.divisionshold og U18-hold, mens Frederik Krabbe, Lasse W. Rosendahl, Jon Andersen og Lasse Møller spiller på GOG’s U18-hold.

 

Lasse Møller, søn af holdleder for ligaherrerne, Bent Møller, er stolt over, at han har fået en plads på U19-landsholdet. Tilliden fra landstræneren betyder rigitg meget.

 

 – Det er jeg super glad for. Det er jo et klap på skulderen, som altid er godt at få.

 

At hele fem GOG’ere skal spille turnering i Tyskland i december måned siger en hel del om klubben, mener Lasse Møller.

 

 – Det, synes jeg, er mega fedt. Det viser også bare, at der generelt er et meget højt niveau i GOG. Og når niveauet er højt, så er træningerne også sjovere at komme til.

 

Lasse Møller er ikke i tvivl om, hvad han glæder sig mest til ved at skulle afsted med landsholdet.

 

 – Jeg glæder mig egentlig bare til at spille en masse håndbold på et rigitg højt plan.

 

Landstræner, Morten Henriksen har i samme omgang udtaget 16 spillere, der skal spille 4-nationersturnering i Frankrig fra d. 8-11 januar 2015. Her har tre GOG’ere indfundet sig blandt Morten Henriksens udvalgte. Det drejer sig om: Lasse W. Rosendahl, Frederik Krabbe og Lasse Møller.

 

At Lasse Møller er blevet udtaget begge gange af Morten Henriksen, betyder rigtig meget for den unge håndboldspiller.

 

– Det betyder en stor del at være udtaget til begge samlinger. Man føler en vis tillid fra trænerens side. Og som tidligere nævnt, så er det jo et stort skulderklap at få.

 

U19-landsholdets første kamp ved Sparkassen Cup er d. 27. december mod Hviderusland.