Tilbage til oversigt

Dahl håber på tempo og fart mod Skanderborg

  

‘De gule’ tager i dag turen til Skanderborg, hvor der venter en svær opgave.

 

Skanderborg har ligesom GOG ikke fået den bedste start på sæsonen og ligger i øjeblikket næstsidst i ligaen – kun adskilt af et enkelt point til ligaeens sidsteplads, Odder Håndbold. Det betyder, at GOG møder et hold, der er desperate for at få point for at rykke væk fra den frygtede sidsteplads.

 

 – Skanderborg er meget lig med os. De har ikke helt ramt det samme niveau som i sidste sæson, hvilket betyder, at vi begge ligger og har hårdt brug for point.

 

Både Skanderborg og GOG er hold, der godt kan lide at løbe. Begge hold vil meget gerne fremad i banen. Kenneth Dahl håber det kommer til at betyde en kamp med masser af fart over feltet.

 

 – Forhåbentlig betyder det, at at bliver en kamp med masser af tempo og hurtigt spil.

 

Skanderborg har forud for kampen alle tre målmænd skadede. Hvordan holdet løser det problem, bliver spændende at se.

 

 – Det er sjældent, vi går til kamp med fokus på målmændende, og det er heller ikke tilfældet i dag. På en trist baggrund bliver det dog spændende at se, hvad de kommer med.

 

Kenneth Dahl og co. glæder sig til at møde Skanderborg på deres intime hjemmebane også kaldet ‘Cigaræsken’. Her vil holdet gøre alt, hvad de kan for at hive de tiltrængte point med hjem til Sydfyn.

 

 – Skanderborg har ligaens mest intime hal, hvilket plejer at resultere i god stemning. Så vi ser meget frem til dagens match hvor vi vil gøre alt hvad der står i vores magt for at hive de to point med hjem til Gudme.

 

Kampen fløjtes i gang kl. 15 i Morten Børup Hallen.