Tilbage til oversigt

Dahl har recepten til sejr klar

 

I aften tager ‘de gule’ hul på den første rigtige prøvelse denne sæson. Her går det nemlig løs i pokalturneringen, hvor modstanderen er Lemvig-Thyborøn Håndbold.

 

Lemvig er netop rykket op i ligaen igen, efter de har været et smut nede og runde 1.division. Der er flere punkter, hvor Lemvig og GOG ligner hinanden – blandt andet på antallet af unge spillere, fortæller Kenneth Dahl.

 

 

 – Lemvig er et oprykkerhold, som vi måske kan sammenligne lidt med os. Det er nogle unge spillere – dog noget mere uerfarne end vi er. De spiller med god fart og tro på egne evner.

 

 

Nøglen til sejr ligger fast, og Kenneth Dahl er ikke bleg for at fortælle, at det kræver en masse løb.

 

 

 – Recepten for os er, som den altid har været: Løbe med dem, stå godt i forsvaret og have redningerne og så tror jeg nok vi vinde, fastslår den 26-årige centerspiller.

 

 

Når GOG i aften løber på banen, glæder det udelukkende en sejr. Drengene må og skal vinde over Lemvig i den første test, inden de to hold tørner sammen igen på lørdag i ligaens første hjemmekamp i GOG Arena.

 

 

 – Der er ikke så meget at rafle om. Vi skal vinde både i morgen (onsdag) og lørdag. Lemvig er et hold, vi skal slå, så der er kun én ting der tæller for os – og det er en sejr.

 

Kampen spilles kl. 19.30 i vestjyskBANK Arena.