Tilbage til oversigt

Chris Jørgensen: Det var lidt op af bakke

Lørdag eftermiddag var Bjerringbro-Silkeborg på besøg til en kamp, hvor Bjerringbro-Silkeborg var foran hele kampen igennem. Vores playmaker, og tidligere Bjerringbro-Silkeborg-spiller, Chris Jørgensen, fortæller efter kampen, at det er gæsternes egen fortjeneste, at GOG kom så tæt på til sidst i kampen.

 

  – Vi hænger stort set efter hele kampen, så det er egentlig Bjerringbros fortjeneste, at vi kommer med tilbage til sidst. De brænder to store chancer, hvor vi lader dem gå inden for det sidste minut. Hvis de ikke havde afsluttet der, så havde vi ikke været så tæt på dem til sidst.

 

– Vi prøver rigtig mange ting i kampen og der er da også ting, der lykkes, så det kan vi tage med, men det er lidt op af bakke i den her kamp. Vi kunne godt have brugt Niclas. Det er tungt uden ham, når vi kun har en venstrehånd i truppen på højreback.

 

I starten af 2. halvleg begyndte GOG at spille med en ekstra markspiller. Frank Mikkelsen gik ud og Kenneth Dahl kom ind med en overtrækstrøje på. Chris Jørgensen fortæller, hvorfor holdet brugte denne lidt alternative metode i kampen.

 

 – Det var for at forstyrre dem lidt og se om vi kunne gøre noget uventet. De har lige spillet mod Århus, hvor Århus havde god succes med det, så vi ville prøve at se om det kunne lade sig gøre.

 

Næste opgave for Chris Jørgensen og co. er d. 22 mod Skanderborg