GOG sejrede i topkampen
Det lykkedes tirsdag aften for Nicolej Krickaus tropper at sætte yderligere to point ind på ligakontoen, da Bjerringbro/Silkeborg blev slået med 35-33 i egen hule efter 18-16 til GOG ved pausen.
På forhånd var der lagt op til en hård dyst mellem rækkens nummer 2 og 3, da GOG var ubesejret i otte kampe i træk på tværs af alle turneringer, mens BSH med fem ligasejre i træk stille og roligt var krøbet op i tabellen.
Vanen tro bølgede det frem og tilbage mellem de to mandskaber hele kampen, selvom GOG med et par firemålsføringer undervejs var tættest på at slå et afgørende hul.
Simon Pytlick blev topscorer i kampen med otte mål, mens Emil Madsen og Morten Olsen begge scorede seks gange.
Sejren betyder, at GOG på andenpladsen nu har seks point ned til tredjepladsen, og dermed udbygger forspringet.