Tilbage til oversigt
Liga

GOG tager endnu en ligasejr

GOG snuppede to point lørdag eftermiddag hjemme i Phønix Tag Arena. Lemvig/Thyborøn Håndbold blev besejret 33-28 i en kamp, hvor der blev plads til ekstra spilletid til unge talenter. Lasse Sunesen Vilhelmsen fik debut på GOG’s ligahold, men også Joachim Lyng Als fik spilletid, mens profiler som Simon Pytlick og Emil Madsen fik pause.

Topscorer blev ustoppelige Lukas Jørgensen med syv mål på syv forsøg. Syv mål blev også sat ind af højrebacken Nejc Cethe, der fik masser af spilletid i angrebet og blev kåret til Man of the Match efterfølgende.

Næste opgave er på tirsdag, hvor GOG skal en tur til BSH.