Tilbage til oversigt
Liga

GOG nedlagde tyske mestre i kæmpe drama

Det blev endnu en neglebidende tæt affære, da GOG torsdag aften spillede 33-32 med Magdeburg i Champions League efter et mål af Emil Madsen i sidste sekund.

Torsdagens opgør var en styrkeprøve mellem det regerende danske mesterhold, GOG, og respektive sidste sæsons bedste i den tyske Bundesliga, SC Magdeburg, og på forhånd var GOG næppe favorit til at løbe med sejren hos ret mange bookmakere, men ikke desto mindre var det helt fortjent, at det skete ikke mindst i

Gæsterne stillede med ikke færre end tre danskere i truppen i form af den tidligere Aalborg-streg Magnus Saugstrup samt målmand Mike Jensen og Michael Damgaard , der begge tidligere har spillet i GOG.

GOG lagde forrygende fra land og var hurtigt foran med 4-1, men desværre for de 3.378 fremmødte i Jyske Bank Arena i Odense, fik de tyske gæster lukket hullet igen, og efter de første 30 minutter var SC Magdeburg sågar foran med 16-13.

Efter pausen begyndte GOG nøjagtigt som de gjorde i første halvleg, og det betød, at hullet igen blev lukket, og resten af opgøret var der aldrig mere end to scoringer mellem de to mandskaber.

I kampens slutfase var det sågar GOG, der var foran med et og to mål, men da Magdeburg udlignede til 32-32 med få sekunder tilbage, så det ud til, at GOG atter måtte nøjes med uafgjort efter en flot indsats, men heldigvis ville Emil Madsen det anderledes.